Historie fortsat

I 1937 overtog Hans og Jens Hansen - Oluf Lunds morbrødre - driften af savværket, som nu var en stor og velfungerende virksomhed med 12 ansatte. Da der stadig var behov for mere kraft installerede de en dieselmotor til driften. Både dampmaskinen og dieselmotoren står stadig på Naarup Savværk. For Hans og Jens Hansen blev Nårup Savværk livsværket, og de drev det frem til Hans Hansen´s død i 1997 uden at foretage mange ændringer. Derfor var det sted, som Oluf Lund overtog i 1998 som taget ud af 1930'erne. Et sted, som ikke skal ændres, men videreføres som et stykke dansk industrihistorie med de gamle maskiner i de gamle rammer.

 

Det primære i Oluf Lund´s virksomhed, der har eksisteret siden 1978, er da heller ikke savværksdrift - men møbelproduktion og design. Oluf Lund er uddannet tømrer og møbelarkitekt.

NÅRUP SAVVÆRK GRAMBOVEJ 28 5690 TOMMERUP TEL. +45 28911929 INFO@NAARUP-SAVVAERK.DK